
Pressemeddelelse
Banebrydende teknologi baseret på AI giver patienter tryghed og sundhedspersonale mere fleksibilitet og autonomi i hverdagen.
07.02.2023
Siemens Healthineers indgår samarbejde med M2Call, som er en del af Zibra koncernen, om distribution af en intelligent kamera/AI løsning til monitorering af patienter på intensivafdelinger. Løsningen er udviklet i samarbejde med førende klinikere, specialister og sygeplejersker inden for området.
- Samarbejde mellem Siemens Healthineers og M2Call omkring udvikling og distribution af intelligent kamera/AI til monitorering af patienter.
- Intelligent kameraovervågning og app med real-time alarmer for optimal patientsikkerhed og arbejdsflow på afdelingen.
- Ny, banebrydende teknologi til 24/7 monitorering - til gavn for både patienter og personale.
- Forventet CE mærket og klar til salg i andet kvartal i 2023.
Download pressemeddelelsen her (DK)
Download the press realease here (ENG)

migo
migo er en unik AI kameraløsning til monitorering af kritisk syge patienter på intensivafdelinger. AI teknologien i kameraet reagerer på klinisk vigtige bevægelser, og sender en alarm til personalet via en app på et smart-device, der viser, hvilken bevægelse der er tale om samt realtime-video af patienten. Projektet udspringer af de udfordringer, som enestuer på de nye hospitaler medfører for personalet på intensivafdelinger i forhold til konstant tilstedeværelse hos patienten, idet personalet ofte, men kortvarigt skal forlade stuen for at udføre andre opgaver. Den nye sam-udviklede løsning giver mulighed for 24/7 monitorering af patienter til gavn for både patienter, pårørende og personale, og kan potentielt være med til at frisætte ressourcer i en meget presset klinisk hverdag for sygeplejersker.